Det var mandag morgen, og jeg løb hen af fortovet, mod skolen. jeg kunne høre at det ringede ind, og jeg begyndte at løbe hurtigere. Sommerferien var lige slut, og jeg havde som så tit sovet over mig. Jeg løb ind i lokalet, og alle sad og larmede, og grinte. De fleste vendte hovederne for at se hvem der kom. Jeg hev efter vejret efter at have løbet hele vejen. "Rolig Taylor, læren er ikke kommet endnu" Grinte Wolter. Min Bedste ven. Hans navn var Robin, men han kunne li at blive kaldt Wolter, som var hans efternavn. Jeg satte mig ved siden af ham. "Jeg høre at hun er død" Sagde en dreng ved navn Kevin og grinte. "Ja sikkert" Svarede en pige og himlede med øjnene over dem. "Nej, jeg høre også hun er død, hun begik sikkert selvmord, fordi hun ikke ville se dig igen" Sagde en anden dreng ved navn Ryan og slog ham over skulderen. De fleste af drengede grinte. Wolter og jeg vendte os om og ignorede dem. En af pigerne ved navn Mie og bankede hænderne i bordet. "Det er ikke sjovt" Råbte hun. "I skal ikke rende rundt og lave sjov med selvmord, efter det i gjorde mod Aiko" Der blev stille et stykke tid, og så fjollede drengene videre igen. Aiko havde gået i vores klasse. men fordi hun var genert, og stille, og gik i goth tøj, blev hun mobbet indtil hun begik selvmord. Det var sket lige inden ferien. Ingen i klassen sørgede over hende, for hun snakkede ikke med nogen af os. Klasse døren blev med et brag åbnet, og rektoren kom ind. "I har fri i denne time, for jeres lærer er desværre syg, men ingen forlader skolen" Sagde hun skrapt, og gik ud igen inden nogle kunne nå at svare. Alle jublede. Pludselig skreg Mie og smed sin mobil fra sig. Alle vendte sig med et chok. "Hvad er der?" Spurgte de. Jeg kiggede undrene på Wolter og han trak på skuldrene. "Jeg fik lige en sms fra Aiko!" Råbte hun bange. Drengene grinte. "Seriøst" Grinte Kevin og tog hendes mobil op. Han kiggede undrene på den. "Okay det er lidt uhyggeligt" Sagde han stille og kiggede ud på os alle. "Det er en mms, med et klamt billede" Sagde han stille, og viste den til nogle af de andre. De snakkede og hviskede så meget i munden på hinanden at jeg ikke kunne høre hvad de sagde. "Der står jeg skal sende den videre til en fra min klasse, inden for en time, ellers dør jeg" Sagde Mie nervøst, da alle var faldet lidt til ro. "Det er noget sludder" Svarede Kevin grinene. "Ja jeg tager ingen chancer" Sagde hun og trykkede nogle gange på sin mobil. "Nu har du fået den Kevin, så kan du gøre hvad du vil med den" Sagde hun snoppet, og løb ud af lokalet. "Bitch!" hviskede han til sig selv, og grinte lidt af beskeden da han så den på sin mobil. "Jeg sender den ikke videre, det er en åndsvag joke" Grinte han og lagde mobilen i sin lomme.
Resten af timen gik med, snak, og jokes. Wolter og jeg satte os hen til de andre, og vi spillede trivial pursuit. Pludselig ringede skoleklokken til frikvater. Tiden var gået hurtigt, men det gør den jo når man more sig. Der var kun 10 minutters frikvater. "Skal vi tage lidt frisk luft?" Spurgte Wolter, og begyndte at gå med det samme, han vidste nok at jeg ville sige ja. Udenfor skinnede solen, og vi satte os på nogle sten, og nød solens stråler. Vi snakkede lidt om ferien, det meste af den havde vi været sammen, og ingen af os havde været ude og rejse, så der var ikke så meget at snakke om udover minderne. Wolter kiggede på sit ur. Den ringer om et minut, så lad os komme ind, og i det samme, vi rejste os ringede skoleklokken. Vi gik stille og roligt ind, for lærern vi skulle have nu, var altid flink, og tog sig ikke af at man kom 2 minutter for sent. Gangene var allerede næsten tomme, men de fleste var nok også blevet inde, som de plejer i dette frikvater. Pludselig lød et skreg, som overdøvede alt, det lød som Kevin. og det kom vidst nede fra toiletterne. Vi satte i løb, og skyndte os ind på drengetoiletet Og der lå Kevin død på gulvet, og med overskåret håndled. og overskået hals. Politiet og ambulance blev tilkaldt, og hele skolen fik fri. Vi var en del fra klassen der mødtes foran skolen. "Hvad fanden sker der?" Spurgte Sam. "Kevin ville aldrig begå selvmord" Sagde en dreng ved navn Ryan og alle var enige. "Han var populær, og havde inden grund" Ryan tog sin mobil op. "Jeg har fået samme besked som Kevin" Sagde han nevøst og viste den frem. "Fra Aiko?" Spurgte Mie og tog mobilen ud af hans hånd. "Nej fra Kevins mobil" Svarede han. "Så er det vel bare Kevin der sendte den til dig" Sagde jeg. Og Wolter nikkede. "Ja han lavede da bare sjov med dig" sagde Ryan. og Sam rystede på hovedet. "Jeg fik den efter han var død" Der var stilhed noget tid. "Jeg har kun 5 minuter til at sende den i" Sagde Ryan nervøst. Det er 55 minutter siden jeg fik den!" Han kiggede nervøst rundt, på os andre. "Hvad gør jeg?" Spurgte han. "Bare send den til mig" Sagde Sam som var Ryan's ven. "Vi kan jo bare sende videre hele tiden, Så behøver ingen at dø, hvis det da ikke bare var Kevin der begik selvmord" Ryan trykkede hurtigt på sine taster, og sendte den til Sam, som smilte glad "Så har jeg 60 minutter at sende den videre i, det er jo enkelt" De andre nikkede. og Wolter kiggede på mig. "Skal vi ikke bare komme videre?" Spurgte han mig. "Jo lad os det" Sagde jeg og vendte mig om. "Vi smutter!" Råbte vi til dem. og begyndte at gå, men inden vi nåede 20 meter fra dem, hørte vi Mie skrige. Vi løb hurtigt tilbage, og Sam, lå på jorden. "Hvad skete der?" Spurgte jeg. "Han faldt bare om" Svarede Mie. Hun tog hans mobil op af hans lomme, og kiggede forskrækket på den. "Han havde kun 5 minutter" Sagde hun bange, og Ryan sad grædene ved siden af Sam. "Det er min skyld han er død" Græd han "Hvem har så fået beskeden nu?" Spurgte Wolter, og vi alle kiggede på vores mobiler. Ingen af os havde fået den. "Så må det være en af de andre fra klassen" Sagde Mie. Hun bakkede nogle skridt. "Jeg må gå nu" sagde hun og begyndte at løbe væk. Ryan blev tilbage ved Sams lig, og ventede på politiet, og ambulancen og Wolter og jeg tog hjem til ham.
De følgene mange timer fulgte vi med på Nettet, om hvem der var død, og hvem der ikke var. Det gik overraskede hurtigt, med dødstallet der steg. Hverken mig og Wolter havde endnu fået beskeden. Mie, som var klassens mest populære pige, snakkede med alle de andre i klassen, og holdte mig og Wolter opdateret. "De fleste er efterhånden døde" Græd hun. Hun havde ringet til os over webcam. "De fleste sender smsen mens der er 1 minut tilbage, har jeg hørt, så modtageren ikke kan nå at sende den videre" sagde hun nervøst. "Hvem lever stadig?" Spurgte Wolter. "Ikke mange" Svarede hun bare. "Jeg må gå nu" Sagde hun pludselig hurtigt og afbrød forbindelsen. "Alle er godt nok blevet mærkelige" Sagde Wolter og rystede på hovedet. Jeg nikkede. "Ja" svarede jeg stille.
Pludselig bippede min mobil. Jeg skyndte mig at se hvad det var. En mms, jeg åbnede den, og et billede viste sig af Aiko, som var ligbleg, og med blod ud af munden, og øjnene. nedenunder stod der at jeg havde 60 minutter tilbage at leve i medmindre jeg sendte den til en anden fra min klasse. "Fuck" Råbte jeg, og smed telefonen, ind i væggen. "Hvad!" Spurgte Wolter undrende. Jeg sukkede. "Jeg har en time" Sagde jeg irriteret. Wolter så bekymret på mig. "Hvad vil du gøre?" Spurgte han efter et par minutters stilhed. "Det ved jeg sgu da ikke" Sagde jeg surt, og satte mig i sengen. "Hvis du har en time vil det sige den der havde den før dig ikke sendte den videre" Sagde han bekymret. Jeg tog mobilen op. "Mie" Hviskede jeg, og kiggede en ekstra gang, på hendes navn på mit display. Wolter spærrede forskrækket øjnene op, og skyndte sig at tage sin mobil op, og ringe til hende, men hun tog den ikke. "Men vi snakkede jo lige med hende" Sagde han trist. Vi sad begge i tavshed, i et stykke tid. Man kunne se Wolter var trist. Han havde længe haft en crush på Mie. Jeg kiggede igen på mit ur. "Lidt under en halv time" Sagde jeg trist. "Jeg må sende den videre" Sagde jeg og prøvede at sende den til en fra klassen. Wolter så nervøst på mig. "Mislykkedes?" Sagde jeg undrene da den ikke ville sende. Jeg prøvede igen og igen til alle fra klassen men den gad ikke sende. "Hvad fuck er der galt med den" Råbte jeg surt. "Måske er de allerede døde?" Sagde Wolter stille. "Det kan de da ikke være?" Jeg prøvede at lyde irriteret, men min stemme rystede. Wolter sank en klump. "Det hjælper vidst heller ikke at sende den videre" Sagde han, og lagde en hånd på min skulder. "Selvfølgelig gør det, det, hvorfor skulle det ikke?" Wolter sukkede. "Mie havde jo haft den en gang, men fik den igen" Sagde han trist. "Hun var jo den første der fik beskeden" Jeg tænkte mig om. Det var sandt. Det var hende der havde sendt den til Kevin dengang. Jeg slog mig selv i hovedet et par gange. "Hvad fanden gør jeg?" Råbte jeg irriteret og kiggede på mit ur. "6 minutter" Jeg rejste mig, og gik rastløs frem og tilbage. "Hvad gør jeg? hvad gør jeg? Jeg kan sgu da ikke bare sidde her!" Wolter sad i sengen og kiggede op på mig. Han tænkte sig også om. "Du kan altid sende den til mig?" Sagde han og skar en grimase. Jeg kiggede overrasket på ham. "Til dig? jeg kan ikke sende den til dig, det ville være det samme som at dræbe dig" Jeg satte mig ved siden af ham. Jeg sukkede, og bed mig i underlæben. Wolter lænte sig tilbage op af væggen. "Efter dig, er det min tur, idet mindste skal du ikke se din bedste ven dø" Sagde han stille. Jeg kiggede mig over skuldren på ham. Det var rigtig nok, han skulle jo se sin bedste ven dø. Jeg kiggede igen på mit ur. "2 minutter" Jeg rejste mig op. "Du skal ikke se mig dø, jeg går ind ved siden af" Sagde jo og gik nogle skridt hen mod, døren. Wolter rejste sig og to fat i min arm, og trak mig ind til sig og gav mig en knus. "Farvel Taylor" Sagde han og bakkede væk fra mig. Han havde tårer i øjnene. Jeg nikkede og skyndte mig ind ved siden af. Jeg stalte mig hen til vinduet og kiggede ud, hele min krop rystede, og jeg havde lyst til at græde, men til hvilken nytte. Jeg kiggede nervøst rundt og kiggede så på mit ur. 60 minutter var gået. Jeg kiggede rundt. Pludselig hørte jeg noget tumult inde ved siden af, noget glas der gik i stykker, jeg skyndte mig derind, og så Wolter, der lå livløs på gulvet, imens blodet fosede ud af hans bryst, hvori der sad, et stort stykke glas. "Wolter?" Spurte jeg og skyndte men hen til ham, og satte mig på huk ved hans side. "Wolter?" gentog jeg. Han var død. "Det var jo mig der skulle dø" Sagde jeg til mig selv, og tårene løb ned af mine kinder. Jeg opdagede noget i hans hånd. Min mobil. Jeg tog den ud, og trykkede ind under smser og kunne så se han havde sendt smsen videre til sig selv. For 1 minut siden. "Forhelvede Wolter" Råbte jeg, og kiggede ned på hans lig. Min mobil bippede igen. Jeg sukkede.og gemte mit hovede i mine hænder. Jeg sad længe og græd, imens jeg så på Wolters lig. Jeg forstod pludselig hvorfor han mente at jeg var den heldige, der skulle have været død først, havde det været sådan, ville det have været ham det skulle sidde, ved mit lig i en time. Jeg rystede på hovedet, og lod flere tårer trille ned af mine kinder. Jeg rækte ud efter min mobil, og kiggede på mms'en. 60 minutter igen. Jeg lagde hovedet tilbage, op af væggen. og kiggede på mit ur. Jeg havde sat længe og grædt. Længere end jeg troede. Der var kun få minutter til det var min tur. Jeg sank en klump, og sukkede. Jeg ønskede ikke og dø, og alligevel? Jeg havde mistet alle mine venner. Hvad ville jeg have tilbage at leve for? ingenting? og jeg ville sikkert blive beskyldt for alles dødsfald, for hvem ville tro på at det var et genfærd i en mms der havde gjort det? Jeg lukkede kort mine øjne i. og trak vejret dybt et par gange. Jeg var bange. Jeg havde set hvordan Kevin og Robin var døde. Skåret op, og stukket ned. Det måtte være smertefuldt. Jeg mærkede en kold brise, og åbnede mine øjne. Jeg fik et chok da jeg så, den døde pige foran mig, og rejse mig forsigtigt, men hurtigt. "Aiko?" Spurgte jeg. Hendes lange sorte hår dækkede en stor del af hendes ansigt, og hendes hun var kridhvid, udover hendes sorte makeup, og hun bar en sort kjole. Hun lagde hovedet på skrå. "Aiko, hvorfor?" hun trådte nogle skridt hen imod mig. Jeg kiggede ned, i håndet havde hun noget glas, nok fra den knuste vase. Som glasset, i Wolters bryst også kom fra. "Mig og Wolter har da aldrig gjort dig noget" Sagde jeg mens jeg rystede forsigtigt på hovedet. Hun gik helt hen til mig, og tog med den anden hånd fast i mit hovede, og kyssede mig, idet hun træk sig tilbage, træk hun glasset hårdt over min hals, og blodet begyndte at rende ud, jeg faldt langsom ned på huk, og prøvede med mine hænder at stoppe blødningen, men min halspulsåre, var skåret over. alt begyndte at blive sløret for mig, og eg kiggede op. Aiko var forsvundet. Jeg lagde mig forsigtigt ned, hvorefter alt blev sort.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar